Hos Perleuniverset vil vi gerne gøre det nemt og trygt at handle hos os. Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at returnere en vare, eller hvis der er noget galt med den.
Fortrydelse og retur
Når du handler på Perleuniverset, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesfristen starter den dag, du modtager din vare.
Hvis du ønsker at returnere din ordre, skal du først kontakte os på: info@perleuniverset.dk
Skriv gerne dit ordrenummer og oplys, hvilke varer du ønsker at returnere.
Du skal sende varen retur senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
Varen skal være i god stand
Du må gerne undersøge og se varen, som du ville kunne gøre i en fysisk butik.
Hvis varen er brugt eller håndteret mere, end hvad der er nødvendigt for at vurdere dens egenskaber og funktion, kan det medføre en værdiforringelse.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage, hvis det er muligt, og sørger for, at den er forsvarligt pakket ind under transporten.
Hvad koster en retur?
Ved brug af fortrydelsesretten betaler du selv for returfragten.
Når vi har modtaget og behandlet din returvare, tilbagebetaler vi pengene til det betalingsmiddel, du brugte ved købet. Vi tilbagebetaler ikke den fragtudgift der var ved ordren.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har dokumenteret, at varen er sendt retur.
Ombytning
Vil du hellere bytte din vare til en anden vare, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt os på info@perleuniverset.dk, så hjælper vi dig med at finde den bedste løsning.
Reklamation
Hvis din vare har en fejl eller mangel, skal du selvfølgelig ikke betale for at få problemet løst.
Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven.
Reklamationsretten gælder for fejl og mangler, som var til stede på leveringstidspunktet, eller som skyldes en fejl, der var til stede på dette tidspunkt.
Reklamationsretten gælder eksempelvis ved fabrikationsfejl og andre mangler, som ikke skyldes forkert brug af varen.
Reklamationsretten dækker ikke fejl eller skader, der skyldes almindeligt slid, forkert anvendelse, uheld eller anden behandling, som varen ikke er beregnet til.
Sådan reklamerer du
Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du kontakte os inden for rimelig tid, efter du har opdaget den.
Send en e-mail til: info@perleuniverset.dk
Skriv gerne:
- Dit navn
- Ordrenummer
- Hvilken vare det drejer sig om
- En kort beskrivelse af problemet
- Gerne et eller flere billeder af varen og fejlen
Billeder kan ofte hjælpe os med at vurdere sagen hurtigere.
Hvis reklamationen er berettiget, betaler Perleuniverset de rimelige omkostninger ved returneringen.
Vi vurderer herefter sagen og finder den løsning, du har krav på efter købelovens regler. Det kan eksempelvis være reparation, ombytning, prisafslag eller tilbagebetaling.
Hvis varen er beskadiget under transport
Hvis din pakke eller vare er synligt beskadiget, når du modtager den (inden pakken åbnes), må du meget gerne tage et billede af emballagen og derefter varen og kontakte os hurtigst muligt på: info@perleuniverset.dk
Så hjælper vi dig videre.
Returadresse
Sannes Univers / Perleuniverset
Pilevej 1A
2740 Skovlunde
Danmark
E-mail: info@perleuniverset.dk